Category Archives: Uncategorized

År 2013 – status på året der gik

Nu synger året på sidste vers, og jeg vil derfor lige evaluere lidt på året der gik. Som så mange andre gør det.

År 2013 var året hvor jeg oprettede denne blog, i håb om at sprede nogle budskaber og give et indblik i hvordan det er som ung at have en diagnose, og forøge at leve nogenlunde godt med den. Jeg har måske ikke skrevet helt så meget som jeg gerne havde villet, men 15 indlæg er det dog blevet til.

I 2013 var året hvor jeg fik min første “rigtige” kæreste, og vi var sammen i næsten 8 månender. Det lærte mig meget bla. om hvordan man knytter meget nære relationer til andre mennesker, og at jeg ren faktisk godt KAN slappe af med andre mennesker end min egen nærmeste familie, og at jeg efterhånden besidder nogle af de lidt mere avancerede sociale kompetencer!

År 2013 var mit sidste teenage år, og mit sidste år i “trygge rammer”, da det var mit sidste hele år hvor jeg stadig gik i skole.

Men det var også året hvor jeg igen fik perioder hvor jeg har det meget dårligt – ligesom i mine første teenage år. Især her sidst på året fik jeg det skidt igen med mange søvnløse nætter med tankemylder osv.

Men det var også året hvor jeg havde mange udforderende, sjove og spænende oplevelser. Jeg var på min første Roskilde festival, var i Berlin med min daværende kæreste, en uge i sommerhus i Nord Jylland med et par veninder, og mange andre gode oplevelser blev det også til i år 2013. I det hele taget var det for mit vedkommende “selvstændighedens år” forstået på den måde at jeg gjorder rigtig mange selvstændige ting, og løsrev mig meget mere end hvad jeg ellers har gjort før fra mine forældre.

2014 bliver året hvor jeg får studenterhuen på hovedet, og året hvor jeg for første gang i mit liv skal ud og lave noget andet spændende, end det liv jeg ellers har levet næsten hele livet med skolegang og helt faste rutiner – det bliver svært, udforderende og spændende!

Men jeg vil slutte for nu, hvis jeg skal nå i bad, ordne håret og gøre mig klar i mit fine dress inden jeg skal til nytårsfest.

Men vi ses i det nye år! Der vil jeg forsøge at skrive lidt oftere end hvad jeg ellers har gjort – det er i hvertfald et af mine nytårsforsæt 😀

Jeg håber at mange af jer forsat vil læse med, og I ønskes et rigtigt godt og lykkebringende år!

Det er ikke fordi jeg har glemt bloggen

Der er gået alt for lang tid siden jeg skrev sidst. Det skyldes mest af alt travlhed og stress. Jeg er også meget i tvivl, om hvad jeg skal skrive om fra mit liv, for at det er intersant for mine læsere. Det er jo en svær balance, da det ikke skal handle alt for meget om min hverdag og heller ikke kun om min diagnose, men en god blanding af hvordan det er for mig at leve med ADHD. Samtidig skal det hellere ikke være alt for personligt, da jeg gerne vil bevare min anonymitet.

Lige fortiden lider jeg vel lidt af det man kan kalde for en “livskrise”, da jeg jo lige er startet i 3.g. Jeg går meget og tænker over at nu er min “obligatoriske” skolegang snart ved at være slut (ved godt gymnasiet ikke er obligatorisk, men det er det jo efterhånden ved at være i et samfund som vores). Jeg er skræmt over at mit trygge liv med skole osv. er slut om under et år. For hvad skal jeg så?

Jeg ved i hvertfald at jeg ikke skal starte på en uddannelse lige efter, men ud og prøve noget andet. Det gør mig bare også lidt bange.

Danmark “på piller”

DR2 har sendt  3 programmer om danskernes (over)forbrug af medicin. Det første har handlet om overforbrug af antidepressiv medicin, det andet om smertestillende medicin, og det trejde om ADHD medicin. Jeg synes faktisk som udgangspunkt at det var nogle gode og relevante udsendelser , da jeg tror at der i Danmark bliver spist for meget medicin. I gennemsnit spiser eksempelvis hver eneste dansker 186 hovedpine piller om året, hvilket jeg synes lyder helt ekstremt! Men omvendt forstår jeg det egenligt godt for når jeg tænker på min egen omgangskreds er der flere som meget ofte tager panodiler mv. til hverdag. Så jeg synes at det på mange måder er en god, og aktuel debat at få igang.

Jeg må nu bare sige at jeg syntes at programmet om overforbruget af ADHD-medicin var under al kritik. Diagnosen ADHD blev fremstillet som en diagnose man bare kan hive ned fra en hylde via. et lille sprøgeskema og en kort samtale. Der skal ikke herske nogen tvivl om at der sikkert er mennesker som får en ADHD diagnose og dertil følgende medicin, som ikke burde få hverken en diagnose eller medicin. Men der altså mange mennesker som har store vanskeligheder i deres liv, for hvem en diagnose og medicin er en kæmpe hjælp.  ADHD medicin blev fremstillet meget subjektivt, som at det kun var noget der gavnede meget få, og at det primært gjorder skade.Det kan virkelig gør mig meget vred! Det får mig også til at tvivle på min egen diagnose, og jeg frygter hvad mine omgivelser mon tænker om min diagnose og medicin? Jeg synes det er et handicap i sig selv at have et usynligt handicap som så mange har fordomme overfor, og det her program har i hvertfald ikke gjort det lettere for mig at være åben omkring mit handicap. Jeg synes fx. i forvejen at det er meget ubehageligt at skulle tage min medicin i skolen og andre “offentlige” steder, og derfor skal jeg altid tænke på hvordan jeg kan skjule det. Jeg har før været udsat for flere episoder hvor nogen “opdagede” mig mens jeg var i færd med, at tage min medicin, som stillede spørgsmålstegn ved det, og det var meget ubehageligt.

Jeg synes at ADHD-foreningen m.fl. gør et stort arbejde for at udbrede kendskabet til ADHD og at udrydde fordommene. Men efter sådan et program sad jeg tilbage, og tænkte at det arbejde er sat tilbage pga. sådan en udsendelsen. Jeg kan ikke lade vær med at undre mig over at Anders Stjernholm er ambassadør for ADHD-foreningen, når han vælger at lave sådan et program. Jeg forstår slet ikke at han egenligt selv tror på sin diagnose, når han selv har fået den stillet på 25 minutter… Det ville jeg i hvertfald ikke gøre.

Hvis du selv skulle få lyst til at se programmet linker jeg til det her; http://www.dr.dk/tv/se/danmark-pa-piller/danmark-pa-piller-3-3

Min nye dejlige kædedyne

Jeg har længe haft en kugledyne som jeg har haft en del gavn af, men jeg syntes at den fyldte lidt for meget, var meget varm, larmede når jeg rykkede mig, og egenligt derfor også noget irriternede.

Jeg går hos en fysioterapeut et par gange om måneden og det har jeg gjort i en del år efterhånden, da jeg er meget hypermobil og derfor er det vigtigt, at jeg nogle gange om ugen laver nogle forskellige øvelser for at holde min muskelmasse ved lige, da jo stærkere muskler man har jo mindre belaster man sine led. 

Min fysioterapeut ved godt at jeg har ADHD, men det er jo ikke rigtigt noget der som sådan har betydning for min behandling hos hende, da jeg går der pga. min hypermobilitet. Men en dag da jeg var hos hende, for en del tid siden, sagde hun at hun syntes at jeg ofte virkede meget træt når jeg var hos hende. Det talte vi så lidt om, og jeg fortalte hende at jeg lider meget af søvnbesvær. Jeg sagde så at jeg længe havde fået melatonin og havde en kugledyne til at afhjælpe problemet, men at kugledynen tit irriteret mig, da den var stor, besværlig og larmede når jeg bevægede mig. Hun fortalte så at der også for noget tid siden var kommet en kædedyne på market, som hun havde hørt hjalp nogen der havde samme oplevelse som mig med kugledynen. 

Min mor og jeg skrev derfor en mail til hjælpemiddel centralen i kommunen, og spurgte om jeg kunne prøve en kædedyne i stedet for den kugledyne de havde givet mig. Der gik noget tid før de svarede, og da der endelig kom et svar bad de om en ny ansøgning. Det fik de så og for et par uger siden kom der så et brev om at vi kunne komme ned og hente dynen. 

Jeg har nu sovet med min kædedyne i et par uger, og jeg må sige at jeg aldrig nogen sinde har sovet så godt. Den er bare super fantastisk den dyne! 

 

 

Vinter deprimeret?

Jeg fik i sidste uge lidt følelsen af tomhed og at alt bare var ligegyldigt, selvom jeg ikke synderlig har nogen grund til at være deprimeret. Jeg har altid haft svært ved januar og februar, så jeg tænkte at det nok bare var det, men at jeg jo blev nødt til at gøre et eller andet, da jeg har en meget stresset hverdag, hvor jeg  bla. skal præstere en masse, og derfor kan jeg ikke bare bukke under og miste mit underskud. Jeg har altid dyrket meget motion og fået et bedre humør og mere overskud efter fx. en løbetur, men efter at jeg begyndte i 2.g har jeg ligesom hverken haft tid eller overskud til det. Så nu er jeg begyndt at prøve at løbe igen (bare i 20 minutter) og jeg kan nærmest allerede mærke efter kun 3 løbeture, at jeg har fået det bedre. Så det skal jeg helt sikkert prøve at gøre til en god vane i min dagligdag igen!

Ud over løb,  kom jeg i tanke om, at jeg i lang tid ikke har spist mine 2 daglige Eyeque fiskeolie, og det er jeg så også begyndt på igen – i håb om at det vil fører til mere overskud, bedre koncentration og hukommelse. Da min “vinterdepression” også går lidt over min koncentration  og hukommelse synes jeg. Iøvrigt har fiskeolie også et højt indhold af D vitamin så det kan da være at det også hjælper på humøret.

Men jeg fik dog også min mor til at bestille en tid til lægen, og jeg har fået en tid på onsdag hvor jeg skal have taget en blodprøve for at se om jeg lider af D-vitamin mangel. Så må vi se hvad prøven siger.