Category Archives: Skole

År 2013 – status på året der gik

Nu synger året på sidste vers, og jeg vil derfor lige evaluere lidt på året der gik. Som så mange andre gør det.

År 2013 var året hvor jeg oprettede denne blog, i håb om at sprede nogle budskaber og give et indblik i hvordan det er som ung at have en diagnose, og forøge at leve nogenlunde godt med den. Jeg har måske ikke skrevet helt så meget som jeg gerne havde villet, men 15 indlæg er det dog blevet til.

I 2013 var året hvor jeg fik min første “rigtige” kæreste, og vi var sammen i næsten 8 månender. Det lærte mig meget bla. om hvordan man knytter meget nære relationer til andre mennesker, og at jeg ren faktisk godt KAN slappe af med andre mennesker end min egen nærmeste familie, og at jeg efterhånden besidder nogle af de lidt mere avancerede sociale kompetencer!

År 2013 var mit sidste teenage år, og mit sidste år i “trygge rammer”, da det var mit sidste hele år hvor jeg stadig gik i skole.

Men det var også året hvor jeg igen fik perioder hvor jeg har det meget dårligt – ligesom i mine første teenage år. Især her sidst på året fik jeg det skidt igen med mange søvnløse nætter med tankemylder osv.

Men det var også året hvor jeg havde mange udforderende, sjove og spænende oplevelser. Jeg var på min første Roskilde festival, var i Berlin med min daværende kæreste, en uge i sommerhus i Nord Jylland med et par veninder, og mange andre gode oplevelser blev det også til i år 2013. I det hele taget var det for mit vedkommende “selvstændighedens år” forstået på den måde at jeg gjorder rigtig mange selvstændige ting, og løsrev mig meget mere end hvad jeg ellers har gjort før fra mine forældre.

2014 bliver året hvor jeg får studenterhuen på hovedet, og året hvor jeg for første gang i mit liv skal ud og lave noget andet spændende, end det liv jeg ellers har levet næsten hele livet med skolegang og helt faste rutiner – det bliver svært, udforderende og spændende!

Men jeg vil slutte for nu, hvis jeg skal nå i bad, ordne håret og gøre mig klar i mit fine dress inden jeg skal til nytårsfest.

Men vi ses i det nye år! Der vil jeg forsøge at skrive lidt oftere end hvad jeg ellers har gjort – det er i hvertfald et af mine nytårsforsæt 😀

Jeg håber at mange af jer forsat vil læse med, og I ønskes et rigtigt godt og lykkebringende år!

Uro /dimsning – Neucube!

Jeg lider meget af en form for indre uro, og det plager mig meget ofte i situationer hvor det forventes af mig, at jeg kan sidde stille. Jeg har haft en del af de der “tangler” igennem år til at tage med og “dimse med” i fx. skolen osv., men efter kort tid har jeg altid mistet “interessen” for at “dimse” med dem. Jeg har så haft den lidt dumme vane at sidde med min computer på facebook eller spille nogle åndsvage spil i timerne for at tage noget af min uro/dårlige koncentration, men det er ikke så fedt i længden. Jeg har så fornylig fået en såkaldt Neucube og den vil jeg helt klart anbefale! Den er så fed og den mister jeg bestemt ikke interessen for. De er så fede og sidde og pille med! Eneste minus er at alle mine klassekammerater hele tiden vil låne den og “lege” med den… 🙂

I kan se den her: http://www.youtube.com/watch?v=gidumziw4JE

$T2eC16RHJG8E9nyfnUN7BQ4YqEEZqw~~60_35

Tænkevækkende dokumentar

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Silas_en_dreng_med_diagnoser.htm

Jeg har set denne her dokumentar for et par dage siden, og først tænkte jeg ” åh, nej er det igen en elller anden uvidende én, der har et budskab om at ADHD-medicin er noget lort”. Men på mange måder omhandler dokumentaren slet ikke medicin, men mere det at man måske i alt for høj grad overbeskytter børn med særlige behov, for at de ikke skal få alt for mange nederlag. I stedet for at se på det enkelte barns resourcer og udviklingsmuligheder.

Jeg kan i høj grad genkende den pædagogik som Lars Ask Røgilds referer til at der er på sønnen, Silas’ specialskole. Som der var på den specialskole jeg gik på i mine sidste folkeskoleår. Den skole jeg gik på var iøvrigt for helt normalt begavede børn og unge med ADHD og eller Autisme, og er anderkendt som en af Danmarks aller bedste skoler for målgruppen. Mange af de elever jeg gik i klasse med havde ikke før de gik i 9. klasse prøvet at have lektier for, eller at skrive en stil på blot én side. På mange punkter var skolen en sovepude, og udfordrede ikke eleverne overhovedet. Jeg helt overbevidst om, at hvis jeg havde gået på skolen siden de helt små klasser var jeg nok aldrig blevet i stand til at tage en gymnasieluddannelse. Jeg var dog så heldig at jeg fik en lærer som stillede krav til sine elever, og i starten skabte det ramaskrig blandt såvel klassens elever, deres forældre som blandt de andre lærer på skolen. I starten var der mange af mine klassekammarater som havde gået på skolen siden de var helt små, der fik mindre sammenbrud. Efterhånden “rettede de dog ind” og så meningen i, at vi eksempelvis fik lektier for og skulle skrive stile mv.Jeg takker ham idag utrolig meget for at han pressede mig fagligt og ikke mindst lærte mig at tro min fagligeevner.

Det faktisk sådan at de elever som gik i min klasse alle sammen idag er enten færdige eller igang med en ganske normal ungdomsuddannelse, i stærk modsætning til mange andre af de elever som gik på skolen.  Det skal dog måske siges at jeg gik i en klasse for de mere velfungerende elever, men det var der så sandelig også andre elever på skolen som var. Eksempelvis var det også kun de elever som nærmest kun fik 10 og 12- taller som blev indstillet til folkeskolensafgangsprøve, og det er jo helt hul i hovedt for der er massere af elever i den normale folkeskole som får langt dårligere karakter og som går til “eksamen” og klare sig ok. Uden folkeskoleafgangsprøve kan man jo nærmest hellere ikke klare sig uden idag. Men det var vel fordi man fra skolens side var bange for at give nogle af de elever med gennemsnitlige eller lidt dårligere fagligeevner nederlag.  Det var også sådan at min gamle skole var/er en af de skoler i kommunen som havde det bedste gennemsnit for elever som forlod 9. og 10. klasse, hvilket jo var fordi det på ingen måde var gennemsnittet af skolens elevers evner som gik til eksamen.

Der skal selvføleligt ikke stilles mange krav til alle elever som går på specialskoler for der helt sikkert børn som ikke magter det. Men min pointe er bare at der på min skole var rigtigt mange elevers evner og faglige potientiale som bare blev spildt, fordi de blev pakket ind i vat, og ikke udsat for faglige udfordringer.