Category Archives: Gymnasiet

Helligdage og snart læseferie

Helligdage er noget som jeg siden jeg var helt lille, aldrig har brudt mig om. Det har vel noget at gøre med at jeg har brug for rutiner, og trives bedst med at hverdagen er så rutine præget og forudsigelig som muligt. Når der så pludselig kommer alle de her fridage så opbryder de fasterutiner som jeg lever efter. Det her er ikke noget jeg sådan går og siger til andre end mine forældre og nogle få andre, da det jo her noget underligt og svært at forstå for de fleste andre mennesker, at jeg har det sådan. Fridage er jo noget de fleste mennesker elsker, og jeg kan egenligt også godt lide at holde fri i weekenden osv. fordi det er en del af mine rutiner, men helligdage og den lange sommerferien er noget jeg altid har haft det svært med. Jeg har også svært ved at omstille mig fra hverdag til ferie og omvendt, men når jeg så har omstillet mig plejer det at gå fint, men det kan man ikke nå på korte helligdagsferier.

Om et par uger får jeg læse ferie, og det gør mig for alvor rigtig utryg. Det stiller nemlig meget høje krav til at jeg selv skal kunne strukturer og organisere min læsning og hverdag, og der er ingen rutiner og tider som jeg skal følge, og det er noget som jeg har meget svært ved at skulle undvære.

PS. jeg har skrevet indlægget fra min telefon så det er årsagen til de mange flere end normalt skrivefejl mv.

Stressede tider…

Sidste gang jeg skrev et indlæg var den 4. februar, så nu må det være ved at være på tide at jeg giver lidt lyd fra mig igen! Sagen er den at jeg i det sidste stykke tid har gennemgået/gennemgår den mest hektiske tid i gymnasiet. I øjeblikket skriver vi SRO (studieretnings opgave), skriver massere af afleveringer oven i, terminsprøverne er lige om hjørnet, og de fleste afslutter fag i år som de mindre godt kan lide såsom 2. fremmedsprog, og lige om lidt skal vi på studietur.

Ja, det er hårdt at gå i 2.g selv for mine “normale neurotypiske” klassekammerater, så der er intet at sige til at jeg som er ekstra stressfølsom har det svært. Så der er ikke så meget tid og overskud til at skrive indlæg.

Mht. til SRO går det knapt så godt. Jeg har fået skrevet knapt 2 sider og jeg skal aflevere 10 sider i starten af næste uge, så min weekend bliver nok knapt så sjov. Jeg kan virkelig se, at når vi skal lave store selvstændige opgaver at mit handicap spænder ben for mig, da jeg simpelthen ikke har den samme vedholdende koncentrationsevne som andre har og mit overblik er slet hellere ikke på højde med det andre har. Det gør mig fortvivlet, stresset og irriteret dels fordi jeg jo selvfølgelig ikke er nået langt med opgaven og dels fordi det gør mig opmærksom på at jeg stadig har meget vanskeligt ved mange ting, som fx. selvstændige opgaver  pga. mit handicap, og derfor stadig er meget afhængig af andres hjælp.