Monthly Archives: February 2013

Stressede tider…

Sidste gang jeg skrev et indlæg var den 4. februar, så nu må det være ved at være på tide at jeg giver lidt lyd fra mig igen! Sagen er den at jeg i det sidste stykke tid har gennemgået/gennemgår den mest hektiske tid i gymnasiet. I øjeblikket skriver vi SRO (studieretnings opgave), skriver massere af afleveringer oven i, terminsprøverne er lige om hjørnet, og de fleste afslutter fag i år som de mindre godt kan lide såsom 2. fremmedsprog, og lige om lidt skal vi på studietur.

Ja, det er hårdt at gå i 2.g selv for mine “normale neurotypiske” klassekammerater, så der er intet at sige til at jeg som er ekstra stressfølsom har det svært. Så der er ikke så meget tid og overskud til at skrive indlæg.

Mht. til SRO går det knapt så godt. Jeg har fået skrevet knapt 2 sider og jeg skal aflevere 10 sider i starten af næste uge, så min weekend bliver nok knapt så sjov. Jeg kan virkelig se, at når vi skal lave store selvstændige opgaver at mit handicap spænder ben for mig, da jeg simpelthen ikke har den samme vedholdende koncentrationsevne som andre har og mit overblik er slet hellere ikke på højde med det andre har. Det gør mig fortvivlet, stresset og irriteret dels fordi jeg jo selvfølgelig ikke er nået langt med opgaven og dels fordi det gør mig opmærksom på at jeg stadig har meget vanskeligt ved mange ting, som fx. selvstændige opgaver  pga. mit handicap, og derfor stadig er meget afhængig af andres hjælp.